08.07.2015

GK2

GK-frontløbere hyldes

Der er god fod på sikkerheden, når Grøn-Koncert-karavanen af 55 lastbiler og 17 busser med 720 frivillige turnerer Danmark rundt i rockens og den gode sags tjeneste. 

Den gyldne sko hylder frontløbere

Udover at sponsorere sikkerhedssko til de  700 frivllige, der hjælper med afvikling af koncerterne, har Bjerregaard sikkerhed A/S nemlig indstiftet prisen Den Gyldne Sko for at sætte ekstra fokus på sikkerheden. Prisen uddeles for fjerde år i træk og er en vandrepokal, der hylder en frivillig på Grøn Koncert Krewet, der gør noget ekstra for at passe på sig selv og sine kolleger. De frivillige indstiller selv kandidater til prisen, og det er også dem, der udpeger den endelige vinder.

- Den Gyldne Sko har udviklet sig til et tiltag, som hele Krewet går meget op i. Vi er derfor glade for at bidrage til fællesskabet på en måde, der både skaber fest og engagement, men også retter fokus på, at vi alle skal hjælpe med at passe på hinanden, siger adm. direktør for Bjerregaard sikkerhed, Søren Boye.

På billedet ses sidste års vinder, Morten Kjærgaard fra Mønsted, der for 14. år i træk brugte en del af sin sommerferie på at støtte op om Museklsvindfondens arbejde med at højne livskvaliteten for personer og pårørende med muskelsvind.